I november 2022 viste DR tv-dokumentaren ”På tirsdag skal jeg dø”. Kort herefter blev der indsendt et borgerforslag, der direkte begrundedes med, at dokumentarens hovedpersonen, Preben Nielsen, ”efter moden overvejelse”, som der står, blev taget af dage. Det borgerforslag opnåede 50.000 støtter i maj 2023 og kort efter erklærede Mette Frederiksen, at hun også går ind for aktiv dødshjælp. Derefter nedsatte regeringen ”Udvalget for en mere værdig død”, som siden har arbejdet på konkrete modeller for, hvordan dødshjælp kan indføres. Det ved vi fra de to medlemmer, som nu har forladt udvalget i protest. 

 

Alle, som så dokumentaren, blev berørt, men vi ved nu, at hovedpersonens tvivl og ensomhed var klippet væk. Interviews med personer, der var uenige i konklusionen, var også blevet udeladt. Således blev en dokumentar, der skulle give et indblik i tankerne i forbindelse med dødshjælp til en ensidig fremstilling af propagandistisk karakter.

 

De argumenter, som konstant fremføres for en legalisering af dødshjælp, er at lidelse skal lindres og selvbestemmelsesretten skal respekteres. Men lindringen drejer sig ikke om at fjerne lidelsen, men at fjerne den, som lider, og selvbestemmelse kan i dette spørgsmål blive en illusion, og desuden vil der også altid være medbestemmelse fra omgivelserne

 

Legalisering af dødshjælp kan føre til en ændret holdning til mennesker, som er trængte og afhængige. Vi ved fra lande, som har indført dødshjælp, at afgrænsningen mht. hvem der får dødshjælp, skrider, og at en ”normalisering” af dødshjælp betyder, at det bliver svaret på menneskelig lidelse i stedet for omsorg, nærvær, lindring og empati. Det kan få uoverskuelige konsekvenser for vores kultur og menneskesyn.

 

Vi er bekymrede at debatten vil løbe af sporet og ønsker med denne koalition af sundhedsprofessionelle og eksperter at bidrage med nuancer, perspektiver og viden til debatten og at få den danske befolkning og landets politikere i tale.

​

”Aktiv dødshjælp lyder godt, men er i virkeligheden statsassisteret selvmord. Det er de raskes svar på de syges problem”, siger læge Martin Schultz og påpeger, at i alle lande, hvor man har indført denne ret til selvmord, er opfattelsen af menneskers og livets værdi skredet dramatisk – livet er ganske enkelt blevet mindre værd.”

 

Konsekvenserne af at gøre muligheden for at blive slået ihjel af staten til et behandlingstilbud har vist sig helt uoverskuelige. Og menneskesynet bag er – hvis man lige tænker efter - helt og aldeles rædselsfuldt. For slet ikke at tale om de sundhedsprofessionelle, der skal udkommanderes til at udføre 'selvmordet.

​

Netværkets arbejde tager udgangspunkt i disse syv punkter: ​​

​

​

1) Dødshjælp er de raskes svar på de syges problem.

​

2) Ubærlig lidelse KAN lindres.

​

3) Det frie valg er ikke kun frit, men ender som et pres.

​

4) Statsassisteret selvmord vil presse de syge, sårbare og plejekrævende, alene fordi tilbuddet eksisterer.

 

5) Statsassisteret selvmord vil gøre os alle mere kyniske og forråede.

​

6) Statsassisteret selvmord bliver en behandlingsmulighed.

​

7) Statsassisteret selvmord vil hurtigt blive en glidebane, hvor stadig flere grupper vil få lov til at kræve, at staten slår dem ihjel.